Stigen, Tårnet og Eden afterwards

“Der er to slags fejltagelser. For det første at forstå alt bogstaveligt. For det andet at forstå alt i overført betydning”.

Blaise Pascal (Pensees) 1623-1662


Noget om malerierne

Gennem årene er jeg flere gange blevet opfordret til at skrive noget om mine malerier. På den ene side falder det mig svært på skrift at udpensle mine tanker omkring de billeder jeg laver. På den anden side, så fortæller jeg jo alligevel ofte vidt og bredt om malerierne til de mennesker, som kommer i mit atelier.

De malerier jeg skriver om længere nede på siden, hører til den gruppe af billeder, som jeg selv kalder for mytologiske malerier. Der går selvfølgelig noget levet liv forud for maleriernes tilblivelse. De begivenheder som er knyttet til lige netop disse billeder indledes i 2004, da jeg finder en døende mand på en rasteplads. Derefter tog en række spændende, barske og mystiske oplevelser deres begyndelse. I efteråret 2012 afrundedes historien af en række mærkelige og mystiske hændelser og til sidst kom så “Eden”-malerierne.

Stigen og Tårnet (Himmelstigen og Babelstårnet)

I mange år bar jeg på en vag fornemmelse af, at jeg en skønne dag ville male et billede med Jakobsstigen som motiv. Det er den der, hvor Jacob ligger med hovedet på en sten og sover og drømmer om en stige, som kommer ned fra himmelen. I 2003 gik jeg så i gang med projektet. Da det på et tidspunkt i maleprocessen var lykkedes at få antydet en stige og en sovende Jacob, manglede der noget i billedets højre side (venstre side, når man står med ryggen til). Der var lige plads til et Babelstårn, som jo også er en slags stige – stigen fra jorden.

Åbent Atelier december 2012
Stigen og Tårnet, 2003, olie på lærred, 120cm x 120cm

Efter færdiggørelsen af maleriet får jeg i billedets venstre side øje på en form, som godt kan minde om en fisk. Den står på snuden eller hænger måske ligefrem ned fra “himlen”. Fisken blev jo brugt af de første kristne som et symbol, så det passede mig sådan set godt, at den havde sneget sig med. Dette pudsige, at noget ikke tilsigtet sniger sig ind i et maleriet, hænder engang imellem. Som ved “Eden” billederne, opdagede jeg først efterfølgende, hvordan maleriet egentlig var bygget op. Står man med ryggen til maleriet befinder stigen sig i højre side og tårnet hælder eller vælter til venstre. Jacob ligger med hovedet mod venstre, så den endnu sovende bevidsthed ligesom understøtter Tårnet. Stigen har retning fra himlen oppe i højre hjørne og ned mod Jacobs hjerte.

Kronologisk går “Stigen og Tårnet” forud for “Eden” billederne. “Stigen og Tårnet” har et jordisk perspektiv pegende nedefra og op. Det er billedet på valget mellem to veje. Det er Livets træ – stigen og Kundskabens træ – Tårnet. Det er valget mellem enten at tage imod og acceptere eller forsøge selv at styre det, som ikke kan ændres eller styres. Det er at leve forlæns i tillid til visioner og muligheder modsat livet kontrolleret af angst og frygt.

Åbent Atelier december 2012
Stigen og Tårnet, 2008, olie på lærred, 200cm x 160cm

Ud over de to viste eksempler findes der fra perioden 2007 – 2011 en lille serie malerier med motivet Himmelstigen og Babelstårnet. Alle “Stigen og Tårnet” billederne er malt på højkant eller i et kvadratisk format. “Eden” malerierne er malt i landskabsformat – altså liggende. Lidt spøjst at et “Eden” maleri placeret ovenover et “Stigen og Tårnet” maleri danner et Tau-kors, men sådan er der jo så meget, hvis man endelig vil se det.

Eden afterwards

En aften sidst i november 2012 stod jeg i atelieret og så på et ældre lidt dystert maleri. Det kan ind i mellem være dejligt befriende at male videre eller oven på sådan et mistrøstigt billede. Befriende da intet kan gå galt eller blive dårligere end det oprindelige. Jeg havde forud kørt hårdt på indtil kl. 4 hver nat gennem en uges tid og havde ikke rigtig nogen forestilling om, hvad der skulle komme ud i den anden ende. Blot en vag idé om et efterårsbillede med nogle lyse farver.

Maling blev intuitivt placeret på lærredet. Farver, nuancer, kontraster osv. Det ene skrab med spartlen tog det andet. Billedet begyndte selv at forlange hvad der skulle ske. Udfaldet blev noget anderledes end ventet. Da jeg forlod atelieret den nat, var jeg ganske godt tilfreds med resultatet.

Åbent Atelier december 2012
Eden afterwards, nov. 2012, olie på lærred, 90cm x 140cm

Den følgende dag kom titlen “Eden afterwards” eller “Eden afterwars” til mig. Så begyndte jeg på det, som kan være så farligt, nemlig at tolke på eget værk. Midt i billedet står et træ eller en svamp med blå krone og gylden stamme. Den er omgivet af to stammer. På venstre side en gylden og på højre side en mørk og jordfarvet. Trækronerne mangler og der er måske ligefrem tale om to døde træer. Vender man ryggen til maleriet, får man til højre den gyldne stamme i Livets Træ og til venstre den mørke stamme i Kundskabens Træ. Træerne forenes i “Svampen” med den gyldne stamme og blå hat. Troens blå farve groet på den guddommelige gyldne stamme. Det med ryggen mod maleriet og højre – venstre placeringen har jeg lagt mærke til er hændt mig ubevidst i en række malerier. Et eksempel på dette ses også i “Stigen og Tårnet”. Det guddommelige, åndelige, intuitive findes i maleriernes højre side, når man står med ryggen til. I venstre side befinder det jordiske, forstanden og det materielle sig. Svampen med den blå hat, symboliserer foreningen mellem Livets og Kundskabens træ. Den bliver dermed et symbol på opstandelse og nyt liv.

Omtrent to tredjedele fra maleriets nedre kant går en mørk linje på tværs af hele billedet. Ud mod venstre side ses en åbning mellem træerne. På begge sider af åbningen befinder en hvid-gul søjle sig. Jeg forestillede mig to birketræer, da jeg sad og malede. Nu ser jeg søjlerne som Keruberne – ild-englene, der vogter indgangen til Edens Have, den oversanselige verden. Passagen er åben i “Eden afterwards”. Vi er lige ankommet, hvilket det lidt dæmpede lys måske er med til at understrege. Ude i billedets højre side deler den mørke tværgående linje sig op og “gaber” over en gylden farve – måske den opstigende jordiske sol?(igen højre-venstre vendt) Måske er ormen eller slangen, som omkranser verden, lige ved at sluge den opstigende sol – eller den spytter den ud. Står man med ryggen til billedet ligger indgangen til Eden altså i billedets højre eller himmelske side. Solen og slangens hovede befinder sig i venstre side, som jo angiver den jordisk materielle tilværelse.

På en måde bliver de tre træer i “Eden afterwards” midte et billede på Golgata, hvor Jesus hænger mellem de to røvere. I midten befinder Jesus sig som billedet på opstandelse og livets fornyelse. I maleriet som svampen, det midterste træ – bindeleddet mellem himmel og jord.

Eden enclosed

Et par dage efter, at jeg havde lavet “Eden afterwards” malede jeg et billede, som tog afsæt i denne. Igen var fortsættet at male et billede med træer i efterårsfarver.

Det andet “Eden” maleri har jeg valgt at kalde “Eden enclosed”. Lyset er langt klarere i dette maleri end tilfældet er i “Eden afterwards”. Keruberne er smeltet sammen og adgangsvejen er nu lukket. Vi er indenfor. Solen blev ikke slugt, men er der stadig ude i højre side. Den nye verdens opgående sol. De to træer midt i haven har fået gyldne kroner. Kronerne er vokset sammen, de er forenede. De sammenvoksede træer minder under et om en svamp med gylden hat.

Åbent Atelier december 2012
Eden enclosed, dec 2012, olie på lærred, 90cm x 120cm

Når man ser de to malerier lidt på afstand, danner den mørke vandrette linje i øverste halvdel af billedfeltet sammen med de lodrette træer midt i billederne et fladt T (Tau) – den korsform Kristus blev henrettet på. Tau symboliserede i oldtiden liv og opstandelse, Livets Træ, skjult visdom, guddommelig magt og lov, genfødsel samt det kommende liv. I den jødiske Kabbala-mystik betyder Tau noget i retning af evighedernes evigheder og blev mig bekendt opfattet som det tegn Gud mærkede profeterne og måske også Kain med. Kain blev ifølge visse overleveringer, den første bygrundlægger. Tau sammenlignes nogle gange med tallet 22, der numerologisk står for Masterbuilderen. Det midterste træ i “Eden afterwards” har jeg omtalt som en svamp med gylden stamme og blå hat. Svampe indgår i øvrigt i en del kalkmalerier og har, så vidt jeg ved, været anvendt som symbol i forskellige kulturer gennem mindst 9000 år. For mig personligt, er det noget helt nyt at svampesymbolet dukker op i sammenhæng med bibelsk mytologi. Det overrasker mig, da jeg ikke havde nogen dybereviden om svampens symbolske betydning før malerierne blev til.

Tau:

Tau

 

Mødet med en kongelig affære i Roskilde Domkirke

D. 14, marts 2015. Besøgte datteren og svigersønnen i København.

I Roskilde Domkirke var dronningens gravmæle ved at blive gjort klar. På et tidspunkt stod vi så ved Chr. d. 7.’s sarkofag. Ham kongen, der var sindssyg. Jeg fortalte børnene om Dr. Struense og dronningens utroskab. Om hvordan den visionære samfundsreformator blev lagt for had og fældet af magtfulde bagstræbere. Hvordan han fik hænderne hugget af, blev halshugget, parteret og lagt på hjul og stejle. Og om dronningen, der blev forvist fra hoffet og få år senere døde af sygdom.

Kronprinsen, senere Frederik d. 6., var med i et statskup, der satte den sindssyge fader ud af spillet. Han gennemførte en af Danmarkshistoriens største reformer – stavnsbåndets ophævelse. Det betød fri bevægelighed for bønderne. Flere af Struenses idéer blev virkeliggjort i modificeret udgave. Frederik deltog nødtvungent i krige, der kostede flåden, Norge og ruinerede landet. Københavns bombardement foregik i Frederik d. 6’s tid. Han var den sidste konge, der havde en officiel elskerinde. Han blev respekteret af folket for sin flid og nøjsomhed, men kom sig aldrig over tabet af hans elskede Norge til ærkefjenden Sverige. Frederik fik ”kun” to døtre og ingen sønner. Det betød et skifte i den kongelige arvefølge.

Et lyn jog gennem mit hoved og jeg vaklede flere meter hen ad gulvet. Det handlede om noget, som var, kommer og allerede er i sin vorden. Det meste gennemlevet inden udgangen af 2017.

Den 1. april – aftenen før Skærtorsdag. Natten i Getsemane Have. Ulven hyler på den anden side af engen nede bag vores ejendom – lige før ”En kongelig affære” vises i TV.

Synkroniciteten handler om den vise kentaur, healeren Chiron. På grund af et dybt følelsesmæssigt sår ved moderens forstødelse af ham ved fødslen (eller moderens død), måtte Chiron uafladeligt forsøge at heale alt og alle (medafhængighed/følelsesmæssig afhængighed). Uden dog at kunne heale sig selv. Under en krig bliver han ved et uheld såret af en kampfælles pil, der har været dyppet i Medusas giftige blod. Smerten bliver da så voldsom, at han opgiver udødeligheden og overtager titanen Prometheus’ lidet misundelsesværdige plads for at dø. Prometheus har stjålet ilden fra guderne. De har som straf lænket ham til en klippe. Hver dag kommer der en ørn og æder hans lever. Den gror dog ud igen om natten. Efter ni smertefulde døgn dør Chiron og Prometheus er fri. Zeus kan alligevel ikke undvære Prometheus, da han ejer forsynets gave – er den der forsyner menneskerne.

 

Svampen på en død ræv og kirkeklokker, der ringer om natten

Den døde ræv .d. 23 sept. 2012. Foto taget et par dage efter, at ræven blev påkørt.

IMG_8693

Kirkeklokker ringer kl. 1.42 om natten – to døgn efter synet af svampen på den døde ræv.

Mødet med en kirkeugleugle.